10. august 2000

EM 2000/23

 

Bemærkninger til Landstingslov om ændring af landstingslov om finansieringsstøtte til turisterhvervet

 

Almindelige bemærkninger

Fonden Unnuisa (Finansieringsstøtte til overnatningsfaciliteter) har siden etableringen 1. januar 1997 opnået en viden om og indsigt i de forhold, som gør sig gældende for turismeerhvervets overnatningsfaciliteter, herunder såvel strukturelle som finansielle problemstillinger. Disse forhold samt den kendsgerning, at fonden ikke råder over flere midler til uddeling gør, at en lovændring har været nødvendig, såfremt fonden skal fortsætte sit virke. Ændringen medfører, at fonden tilføres midler via de rentebærende lån og ikke blot via finansloven eller eventuelle tilbagebetalinger af allerede uddelte lån (jf. § 8). Ydermere har analyser og erfaringer vist et behov for en tilpasning af fondens virke til også at have mere opsøgende karakter.

TAT-ordningen (Finansieringsstøtte til iværksættere inden for turisterhvervet) fratages muligheden for at give støtte via lån. Det vurderes, at denne finansieringsform administrativt er for tidskrævende i forhold til udbyttet, samt at Hjemmestyret hermed undgår at indgå i konkurrence med traditionelle pengeinstitutter. Med henblik på en mulig fremtidig outsourcing af administrationen af ordningen vurderes ændringen tillige som hensigtsmæssig.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Økonomisk får ændringen af Unnuisa-fonden konsekvenser, da der atter skal bevilliges midler via finansloven. For finanslovsåret 2001 foreslås en bevilling til fonden på kr. 500.000 og for overslags-årene 2002, 2003 og 2004 en budgettering på henholdsvis kr. 500.000, kr. 500.000 og kr. 500.000. Derudover forventes udgifterne til fondens sekretariatet at stige grundet en mere tidskrævende administration til opsøgende arbejde. Yderligere kræver vurderingen af det enkelte projekt ikke blot indsigt i rentabiliteten, men tillige en vurdering af, hvorvidt projektet har andre finansieringsmuligheder, hvilket vil kræve mere administration. Det forholdsvist begrænsede beløb i forhold til tidligere bevillinger, der foreslås afsat på finansloven i budgetoverslagsårene skyldes, at der ikke i øjeblikket vurderes at være direkte mangel på overnatningskapacitet indenfor turismeerhvervet.

Ændringen af TAT-ordningen forventes ikke at få direkte økonomiske konsekvenser. Konverteringen af lån tilstræbes at være omkostningsneutral. Udarbejdelse af forslag til aftale mellem långiver og støttemodtager om konvertering af allerede etablerede lån forventes rent administrativt på kort sigt at medføre en mere omfattende end administration af de eksisterende støtteformer. Forventningen er, at det administrative arbejde på længere sigt reduceres, hvilket som nævnt også er en af de centrale bevæggrunde for ændringen.

 

Bemærkninger til ændringsforslagets enkelte bestemmelser:

 

Til § 1

Til nr. 1.

Unnuisa-fondens gældende formål er at yde finansieringsstøtte til etablering af overnatningsfaciliteter til turister. Formålet udvides således, at fonden også kan yde finansieringsstøtte til udvidelse og renovering, og til at fonden kan undersøge muligheder og tage initiativer til nye tiltag på området. Fonden får herved mulighed for at iværksætte analyser, feasibility studies og lignende, som fonden finder relevante for at tilpasse udbuddet og kvaliteten af overnatningsfaciliteter inden for turismeerhvervet til den aktuelle og den forventede efterspørgsel.

Den forventede virkning af ændringen er, at fonden på baggrund af sin erfaring fra fondens hidtidige virke i højere grad får mulighed for at udnytte denne, og derigennem skabe en mere fokuseret og kvalificeret indsats. Ændringen af formålet medfører samtidig en ændring af fondens vedtægter. Vedtægtsændringen skal godkendes af fondens bestyrelse og efterfølgende godkendes af Fondsmyndigheden.

Til nr. 2.

Af den hidtidige lov har det fremgået, at Unnuisa-fonden fik tildelt et årligt tilskud via Finansloven. Dette ændres for det første til, at der via finansloven kan indskydes yderligere kapital i fonden. For det andet kan andre interessenter nu også indskyde kapital i fonden. Med hensyn til det første, er argumentationen, at en lovbunden årlig bevilling ikke vurderes som hensigtsmæssig, da det reelt vil afhænge af prioriteringer ved de årlige finanslovsforhandlinger. Hidtil har fonden fået tilført i alt kr. 27 mio. (kr. 15 mio. i 1997 og kr. 12 mio. i 1998, men ingen midler i 1999 og 2000) fra Hjemmestyret. Såfremt der ikke tilgår midler til fonden er der risiko for, at fonden ikke kan opfylde sit formål på tilstrækkelig vis. Landsstyret kan i den forbindelse pege på Vestnordenfonden m.fl. som mulige finansieringskilder. Landsstyret agter at tage initiativ til, at hjemmestyret medvirker til en undersøgelse heraf.

Til nr. 3.

Ændringen medfører i overensstemmelse med formålsændringen at fonden udover finansieringsstøtte kan anvende sin kapital til de i § 2, stk. 1 nævnte aktiviteter på nær en mindre del til administration, og at kravet om forrentning af midler falder bort.

Til nr. 4.

Af et nyt stk. 8 sikres, at ansøgning om garantistillelse vurderes uvildigt.

Stykke 9 er en konsekvensrettelse som følge af indsættelse af ny bestemmelse i loven.

Til nr. 5.

I stk. 2 præciseres finansieringsstøttens anvendelse, dvs. at støtte ydes til etablering og udvidelse af overnatningsfaciliteter. Hertil tilføjes en mulighed for at yde finansiering til renovering af eksisterende overnatningsfaciliteter. Renovering omfatter ikke normal istandsættelse, dvs. nødvendig hvidtning, maling og tapetsering af vægge og lofter samt gulvbehandling.

Til nr. 6.

Finansieringsformen ændres fra at være et rente- og afdragsfrit lån til i stedet at være enten en kombination af rente- og afdragsfrie lån og rentebærende lån eller garanti for lån, der opfylder lovens formål. Konsekvensen er, at låntager pålægges en afdrags- og rentebyrde. Den rentebærende del, uanset om den er ydet med garanti eller ej, kan etableres som en kredit i bank, sparekasse eller godkendt finansieringsinstitut med årlig nedskrivning over maksimum 10 år efter serielånsprincippet.

Til nr. 7.

Lånefinansieringen kan maksimalt udgøre 40% af omkostningerne til etablering eller udvidelse af en overnatningsfacilitet. Støtteprocenten skal fastsættes ud fra en vurdering af rentabiliteten i det enkelte projekt samt projektets mulighed for anden finansiering. Den forventede effekt er, at kun projekter, som ikke kan finansieres fuldt ud på anden vis og iøvrigt vurderes som værende rentable på sigt kan tildeles midler fra fonden. Tilmed opstilles et krav om, at det rentebærende lån skal udgøre minimum 50% af den samlede lånefinansiering.

Stykke 2 angiver lånenes løbetid, samt præciserer vilkårerne for det rente- og afdragsfrie lån.

Stykke 3 præciserer vilkårerne for det rentebærende lån.

Stykke 4 er en konsekvensrettelse som følge af indsættelse af en ny bestemmelse i loven.

Stykke 5 indsættes som en præcisering af vilkårerne for støtteformen garanti.

Stykke 6 indsættes som en yderligere præcisering af vilkårerne ved garantistillelse.

Til nr. 8.

Bestemmelsen er indsat for at undgå, at udbetalt støtte til at etablere eller renovere overnatningsfaciliteter kanaliseres over til andre formål, som ligger uden for rammerne af denne lov. Garanti er indføjet, da bestemmelsen også er gældende for denne finansieringsform.

Til nr. 9.

Med denne bestemmelse udvides TAT-sekretariatets opgaver, så det vil kunne medvirke til at forberede udarbejdelse af en aftale mellem långiver og støttemodtager om konvertering af etablerede lån. Dette gælder dog kun for lån, der er ydet i medfør af denne lov om finansieringsstøtte til iværksættere inden for turisterhvervet. Allerede etablerede lån kan således konverteres til tilskud eller garanti (jf. § 14) og skal søges konverteret således, at det gøres attraktivt for begge parter.

Til nr. 10.

Muligheden for finansieringsstøtte i TAT-ordningen ændres således, at det ikke længere er muligt at yde lån, men blot tilskud og garanti. Bestemmelsen er indsat for fremover at undgå, at Hjemmestyret skal yde relativt små lån på turismeområdet i konkurrence med mere traditionelle finansieringsinstitutter.

Der vil således blive tale om en tilsvarende model, som den der findes for Hjemmestyrets støtte til de landbaserede erhverv, jf. Landstingslov om finansieringsstøtte til de landbaserede erhverv. I denne opereres tilsvarende med henholdsvis garantier og produktudviklingsstøtte.

Stykke 2 er uændret.

Stykke 3 angiver, at allerede aftalte lån således skal kunne konverteres til garantier eller tilskud, eller en kombination heraf. Omlægningen skulle således på sigt medvirke til, at administrationen omkring loven bliver mindre ressourcekrævende.

Stykke 4 angiver, at Landsstyret udover at fastsætte reglerne for formen og vilkårerne for finansieringsstøtten tilmed kan fastsætte reglerne for konvertering af eksisterende lån ydet i medfør af kapitel 3 i denne lov.

Til § 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.